Temaer
Kommuneplan 2017

Du er her: FORSIDE / Temaer / Kultur og velfærd

Kultur og velfærd

Levevilkårene er i særlig grad betinget af den service, som kommunen udbyder inden for kultur- og fritidstilbud, børnepasning, undervisning, sundhed, handicap- og ældreomsorg og beskæftigelsestilbud. Et helhedsorienteret syn på udvikling og planlægning må nødvendigvis rumme disse temaer.


 
Norddjurs Kommunes dagtilbud dækker over en bred vifte af muligheder, hvor borgerne kan få deres børn passet lokalt.

Der er behov for at forbedre uddannelsesniveauet ved til stadighed at have en skolestruktur, der tager hensyn til nærhed og faglighed, og ved at kunne tilbyde korte videregående uddannelser.

I Norddjurs Kommune bygger bæredygtig kultur og fritid på engagerede borgere, som føler ejerskab og tager ansvar for udviklingen og dermed bidrager til og er en del af fællesskabet. De mange foreninger er dialogpartnere for initiativer.

Sundhed er i Norddjurs Kommune defineret som både fysisk og mental sundhed. Sunde borgere er velfungerende borgere. Derfor er sundhed et vigtigt tværgående tema i alle Norddjurs Kommunes servicetilbud og i den fysiske planlægning. Det er vigtigt, at der er fokus på sundhed for børn allerede i sundhedsplejen og dagtilbud.

Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år over for en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. For at fremme denne udvikling skal det sikres, at arbejdsstyrken har de faglige og personlige kompetencer, som virksomhederne efterspørger nu og i fremtiden.

Der bliver endvidere fokus på at iværksætte indsatser, som kan medvirke til at nedbringe antallet af borgere i offentlig forsørgelse og sikre, at en større andel af de unge får en uddannelse.

Henvisninger

Links:

Norddjurs Kommunes hjemmeside 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Fax: 89 59 10 10
norddjurs@norddjurs.dk
Send sikker post