Temaer
Kommuneplan 2017

Du er her: FORSIDE / Temaer / Klima og energi / Klimaforebyggelse

Klimaforebyggelse

Omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi gennem nedbringelse af CO2 og drivhusgasser er et vigtigt emne i Norddjurs Kommunes klimaarbejde.

At omstille til vedvarende energier er medvirkende til begrænsning af fremtidige forværringer i klimascenarierne og sikrer dermed ansvarlig forebyggelse.

Mål

Det er kommunalbestyrelsens mål at:

  • Reducere Norddjurs Kommunes CO2-udledning med 20 % fra år 2011 til år 2020.  

Redegørelse

Forståelsen af konsekvenserne og omfanget af ændringerne i klimaet er dynamisk, og det vides dermed ikke med sikkerhed, hvor vi ender. Men én ting står klart: Jo større udslip og koncentration af drivhusgasser i atmosfæren, desto kraftigere optræder forandringerne i klimaet her på jorden. Det er svært at foretage præcise beregninger for den fremtidige mængde af drivhusgasser i atmosfæren og dermed fremtidens temperaturstigninger og klimaforandringer. Det afhænger af en lang række faktorer som fx den teknologiske og den økonomiske udvikling, og ikke mindst om man har succes med indsatsen for at mindske udledningen af drivhusgasserne. Der arbejdes med dette på både internationalt, nationalt og kommunalt niveau.

Med klimaforandringerne står vi over for at skulle reducere CO2-udledningen, så temperaturen ikke stiger mere, end vi allerede må forvente, at den gør. Det drejer sig blandt andet om, hvilke brændsler vi bruger til at producere el og varme, energiforbruget i bygninger, i transporten og udledningen fra arealanvendelsen. Dette ønsker Norddjurs Kommune at skærpe fokus på gennem en energi- og klimapolitik.

CO2-udledning i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommune har underskrevet EU’s borgmesterpagt i 2012. Bormesterpagten er en anerkendt europæisk bevægelse, der involverer lokale og regionale myndigheder, der frivilligt har forpligtet sig til øget energieffektivitet og brug af vedvarende energikilder i deres områder. Borgmesterpagtens underskrivere har forpligtet sig til at opfylde EU’s mål om at reducere CO2-udledningen med 20 % inden 2020, hvor Norddjurs Kommune har udgangspunkt i CO2-udledningens niveau for 2011.

Som kommunal virksomhed kan Norddjurs Kommune selv gøre meget for at nedsætte den samlede CO2-udledning, fx ved at satse mere på vedvarende energi, renovere bygninger, indføre klimavenlig teknologi og købe bæredygtigt ind. Et godt samarbejde med private virksomheder, organisationer og borgere i kommunen er naturligvis også afgørende for at få nedbragt den samlede CO2-udledning.

Initiativer i planperioden

Norddjurs Kommune vil fortsætte arbejdet i overensstemmelse med den vedtagne handleplan for EU’s borgmesterpagt.

Der vil i planperioden blive udarbejdet en samlet energi- og klimapolitik for Norddjurs Kommune med udgangspunkt i allerede eksisterende strategier og mål, hvor der ses nærmere på en bredere vifte af alternative energikilder og klimaforebyggende og klimatilpassede muligheder, hvor rettidig planlægning kan samle flere bundlinjer.

Henvisninger

Links:

Norddjurs Kommunes hjemmeside 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Fax: 89 59 10 10
norddjurs@norddjurs.dk
Send sikker post