Temaer
Kommuneplan 2017

Du er her: FORSIDE / Temaer / Byer og landsbyer / Øvrige netværksbyer med byzone / Gjesing

Gjesing

Gjesing er en todelt by med bebyggelsesenklaver ved indfaldsvejene. Man taler derfor om Nørre Gjesing og Sønder Gjesing. Mod øst er byen præget af sin beliggenhed tæt på herregården Løvenholm og den tilhørende skov, Løvenholmskolen og kirkestien fra Løvenholm til Gjesing Kirke. Mod vest ligger byens erhvervsområde med en fremstillingsvirksomhed.

Byen har cirka 320 indbyggere. Den nærmeste større handelsby er Auning, som ligger i en afstand af cirka 5 km i sydvestlig retning. Byen har en aktiv beboerforening med et tilhørende forsamlingshus. I forbindelse med forsamlingshuset er der et rekreativt område for alle byens beboere. Der er regionale busforbindelser til både Aarhus, Randers og Grenaa. Det vurderes, at der er et vækstpotentiale i Gjesing på grund af beliggenheden tæt på Auning. 

Planlægningsmæssige forhold

Gjesing er udlagt som byzone. Der er udlagt nyt område til boligformål. Områdets sydlige del har en attraktiv beliggenhed ned mod Gjesing Bæk. Der er udlagt areal til to storparceller ved Eldrupvej med byggefelter i byzone op mod Løvenholmvej.

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Fax: 89 59 10 10
norddjurs@norddjurs.dk
Send sikker post