Temaer
Kommuneplan 2017

Du er her: FORSIDE / Temaer / Byer og landsbyer / Afgrænsede landsbyer

Afgrænsede landsbyer

I landzonen er det planloven, der er gældende. Loven skal sikre, at udviklingen sker ud fra en helhedsvurdering, så værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber skabes og bevares.

De statslige interesser i kommuneplanlægningen kræver, at mulighederne for byggeri ved landsbyer i landzone skal angives ved at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri mv. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning.

Der er i Norddjurs Kommunes kommuneplan foretaget en nærmere afgrænsning af landsbyer – landsbyafgrænsning. Når en landsby i kommuneplanen er defineret som afgrænset, betyder det, at landsbyen inden for afgrænsningen kan have en begrænset vækst af byggeri til bolig- og erhvervsformål.

Landsbyafgrænsningen er i forbindelse med Kommuneplan 2013 blevet revurderet med baggrund i landskabsanalysen, som blev udført i 2012.

Ved afgrænsningen af landsbyen er der taget stilling til landsbyens forhold til og betydning for det omgivende åbne landskab. Der er vurderet forhold som sammenhængende beplantning og landsbyens placering i terrænet. Nye bebyggelser og anlæg skal tilpasses omgivelserne og videst muligt tage hensyn til bevaringsværdige landsbymiljøer, stedlig byggeskik og områdets karakteristiske landskabstræk.

Det er vurderet, om der er ledige byggemuligheder i mellemrum i den eksisterende bebyggelse, og om det er muligt i forhold til hensynet til landsbyens beliggenhed i landskabet at udvide afgrænsningen, så der kan placeres ny bebyggelse i umiddelbar tilknytning til landsbyen.

Landsbyafgrænsningen har stor betydning for administrationen af planlovens landzonebestemmelser, da der inden for afgrænsningen på forhånd er foretaget en vurdering af byggemuligheder, og det dermed er nemmere og hurtigere at foretage den endelige planmæssige vurdering i forhold til en landzonetilladelse.

Opførelse af nye boliger i landzone kan normalt kun tillades, hvis der er tale om byggeri til erstatning for en eksisterende bygning, om huludfyldning i forbindelse med en sammenhængende bebyggelse med landsbypræg eller bebyggelse inden for afgrænsede landsbyer.

Henvisninger

Links:

Norddjurs Kommunes hjemmeside 

Norddjurs Kommune
Torvet 3, 8500 Grenaa
Telefon: 89 59 10 00
Fax: 89 59 10 10
norddjurs@norddjurs.dk
Send sikker post